Terrapene

 Terrapene carolina triunguis     

    T. c. triunguis findes i Missouri, Alabama og Texas (se også udbredelseskort på http://www.bauri.de/start.htm).

I naturen opholder de sig på græsarealer i det sene forår og tidlige efterår. I det tidlige forår, sene efterår og om sommeren trækker de ind i ind i skovområderne. Dvs. ved middeltemperatur og høj fugtighed foretrækker de græsarealer, og når temperaturen er rigtig høj foretrækker de skyggefulde skovområder.

   Triunguis skildpadderne er lette at kende, fordi de kun har tre tæer på bagbenene. Størrelsen varierer fra 13 cm til 15 cm i skjoldlængde. I de sydlige områder er arten mindre end i de nordlige.

Rygskjoldet er brunligt til olivengrønt og kan både være ensfarvet og dækket af et sløret mønster. Bugskjoldet er ofte ensfarvet gulligt, lyst brunt – nærmest hudfarvet.

  Terrapnen carolina triunguis - hun                               Terrapne carolina triunguis - han

  T.c. triunguis bugskjold                                        T.c.triunguis - hun

T.c.triunguis - han                                                                 T.c.triunguis - hun

T.c. triunguis - hun                                                                T.c.triunguis - hun

T.c. triunguis - unge                                                            T.c. triunguis - nyklækket

  Triunguisunge 5 mdr.                                                         Triunguis ungdyr

Triunguisarten har gule pletter på forbenene, og deres halse og hoveder er tit flot kolorede i sorte, hvide, gule, orange farver. Hovedet kan også være helt rødt. Hannen er mere farverig end hunnen.

 

Det kan være rigtig svært at skelne mellem hanner og hunner, der er ikke meget forskel på halerne, og den indadvendte bule i bugskjoldet findes fx ikke hos mine hanner. Hos Irmi Jasser-Häger findes et meget farverigt dyr, med indadvendt bule i bugskjoldet, meget lang bred hale og røde øjne – altså normalt sikre kendetegn for en han – men han er en dame og lægger æg.

 

   Jeg fik engang et rigtigt godt råd angående kønsbestemmelse: en hun flygter fra en han; to hanner slås; en han løber efter hunnen og vil parre sig. Men det gælder ikke helt for triunguis. En triunguishun kan udvise en dominant adfærd over for andre hunner, som ligner en parring mellem han og hun til forveksling. En hun, der er klar til at reproducere sig, flygter ikke fra hannen, men hunner, der ikke er parat til parring, eller simpelthen ikke kan lide den bestemte han, flygter fra hannen eller angriber ham.

 

   Triunguisskildpadderne er måske ikke den art, der har det mest imponerende skjold, hvad farver angår, men det kompenserer de for med deres fine hoveder. Deres charme understreges også af deres tillidsfuldhed, deres lille størrelse, og af den halvkugleform skjoldet danner. De er uden diskussion den mest kvikke og tilpasningsdygtige terrapeneart, og man må simpelthen falde for dem, når man ser deres højtløftede hoveder og knejsende nakker, og når man oplever, hvordan de lægger hovedet på skrå som en fugl, når man taler til dem.