Hvis man undersøger temperaturerne i de forskellige områder i USA, hvor terrapenerne lever, får man en god forklaring på, hvorfor de må opleve meget af den danske sommer som særdeles ubehagelig. Jeg har undersøgt middeltemperaturen i de områder, hvor terrapenerne lever, på DMI (verden): Mobile er majorernes område, Danville er carolinaernes, Fort Smith er triunguisernes og Albuquerque ornaternes.

   Jeg fraråder at dvale æskeskildpadder i køleskabe, der er for koldt, og det er unaturligt. Dertil kommer, at æskeskildpadder har behov for adgang til frisk vand, når de engang imellem vågner lidt op fra dvalen.

   T. c.: carolina, triunguis, major, T. o. ornata og cuora skildpadderne gik alle sammen i dvale her på Falster sidste vinter. Men det er ikke alle majorskildpadder, der har brug for dvale, nogle af dem kommer fra så lune områder, at en vinterdvale ikke er nødvendig. Mine skildpadder bestemmer nærmest selv, hvornår de vil i dvale. Temperaturen i ”skildpaddehuset”, som normalt er på ca. 25 - 28 grader og meget højere omkring varmelamperne, sænkes til ca. 10 - 12 grader fra ca. midt december til midt februar, men der er stadig nogle varmelamper tændt, og der har været vintre, hvor et par skildpadder opholdt sig lige i nærheden af varmen og blev fodret hele vinteren igennem. De skildpadder, der vil dvale, søger simpelthen væk fra varmelamperne og graver sig ned i bundlaget af ugødet spagnum. Min erfaring er, at hvis man prøver at tvinge en varmesøgende æskeskildpadde til at gå i dvale, så bliver den forkølet.

Terrapene

 Ophold i terrarier og på friland  

T.o.ornatahan smækker lige skjoldet i før fotografering.

Klimaforhold

Irmi Jasser-Häger skriver, at vi æskeskildpaddeejere i Nordeuropa gennemgående holder vores dyr for koldt. Og man skal jo bare sammenligne klimaet i deres hjemland, hvor der er fem varme sommermåneder med vores for at se, at der er noget om snakken. Sommeren 2010 bød strengt taget på kun 1,5 måned med virkelig godt vejr til æskeskildpadder. Vi slider på vores dyrs helbred, hvis vi holder dem for koldt om sommeren, ”dvaler” dem for koldt og for længe om vinteren og fodrer dem med kattemad og andet dårligt foder til skildpadder.

    Æskeskildpadder går i stå, når det er koldt og vådt sommervejr i længere tid. De graver sig ned eller bliver i deres skjul, de holder op med at spise, og de er ret længe om at komme i gang med at spise igen. Det er jeg ikke interesseret i, jeg vil gerne have, at ungerne vokser, og at hunnerne lægger æg. Derfor er mine dyr kun ude fra ca. midt juni til midt august, og hvis der kommer en uge med dårligt vejr, dvs. regn og kulde, tager jeg dem ind, indtil vejret bliver ordentligt sommervejr igen.

Temperaturerne angiver middeltemperaturen dag og nat:

 

Mobile

Danville

Fort Smith

Albuquerque

Wien/Østrig**

Danmark*

april

26 - 14

17 - 5

23 - 9

22 - 4

15 - 6

9,6 -2,1

maj

29 - 18

23 -11

27 -14

27 - 9

21 - 11

15 – 6,5

juni

32 - 22

28 - 16

31 - 14

32 - 15

23 - 14

18,7 – 9,9

juli

33 - 22

30 - 18

34 - 21

34 - 18

26 - 15

19,8 – 11,5

august

33 - 23

29 - 17

34 - 20

32 - 17

25 - 15

20 – 11,3

september

31 - 20

25 - 13

30 - 17

28 - 13

20 - 12

16,4 – 9,1

januar

15 - 4

1 - -8

9 - -4

8 - -6

3 - -2

2 - -2,9

*Temperaturerne for Danmark angiver gennemsnitstemperaturerne fra 1961 til 1990.

**Temperaturerne fra Wien er med, fordi mange af de terrapener, der for øjeblikket lykkeligvis indkøbes af danske herpetologer, stammer fra Sydtyskland og derfor er interessante, men jeg kunne ikke få en årsoversigt over fx München – derfor Wien.

Vinterdvale

Hvis man ”dvaler” sine æskeskildpadder to måneder hver vinter ved 10-15 grader, styrker man deres immunforsvar og forplantningsevne. Hvis man ikke lader dyrene få ”vinterro” eller holder dem i dvale ved for lave temperaturer for længe, nedbryder man deres immunforsvar og forplantningsevne.

  T. c. triunguisunger fra 2011 - ca 5 mdr.                                         Ungerne hos mig dvaler ikke, før de er ca. 3 år gamle.                       

   Hvis man ikke har prøvet at lade sine skildpadder dvale før og er lidt nervøs for det, kan man veje sine dyr, inden de går i dvale. Efter nogle uger kan man forsigtigt grave dem frem og kontrolveje dem. Derefter skal de placeres samme sted igen og dækkes til. Mine dyr taber kun ganske få gram i løbet af en vinterdvale. Hvis et dyr har tabt mere end 10 % af sin kropsvægt, skal dvaletilstanden straks afbrydes. Det er aldrig sket her, vægten er helt stabil, svinger ca. 3 til 5 gram.

   Roger J. Klingenberg er dyrlæge i Colerado og fortæller d. 2. 5. 2000 i Hibernating Box Turtles, at han har haft en lille servicetjeneste i sin praksis i 15 år, hvor han "dvaler" æskeskildpadder for sine kunder. Han var blevet træt af alle de syge æskeskildpadder, folk kom med hvert forår. Roger J. K. oplyser, at æskeskildpadderne bliver "dvalet" ved ca. 10 grader. Æskeskildpadder fra Nordøst-, Midtvest og Vestamerika bliver holdt i dvale i 3 til 4 månder - men 6 til 8 uger ville være nok til,  at skildpaddernes hormoner og immunforsvar kommer på niveau. Skildpadder fra Syd- og Sydøstamarika kræver en kortere dvaleperiode, kun 4 til 6 uger. Hans kunder kommer med deres æskeskildpadder hver vinter, når skildpadderne har nægtet at spise i 14 dage, et sikkert tegn på at de er klar til at gå i dvale - hvis skildpadden vel at mærke er sund.

   Irmi Jasser-Häger tilråder, at temperaturen hos terrapener straks forhøjes til ca. 25 grader efter dvalen. Skildpadderne kommer bedre i gang med at spise og parre sig, end hvis man hæver tempeaturen gradvist over flere uger.

Majorskildpadderne

 T. c. majorhun

   Steen Stjerne, Samsø, havde ideelle forhold til sine majorskildpadder, der er den mest vandlevende art, da han både har damme, lune væksthuse og et rum til at lade dem dvale i.

Steens æskeskildpadder opholdt sig ude i de varme sommermåneder, hvor de holdt til i dammen og på bredden sammen med hans europæiske sumpskildpadder Emmys orbicularis.

Majorskildpadderne er rolige og blide dyr (hvis man ikke lige er en regnorm), og det var en stor fornøjelse at betragte dem, når de bredte deres lemmer ud og solede sig på brinken, eller svømmede i vandet. De er udmærkede svømmere, og når nattemperaturen er særlig høj, kan man endda finde dem sovende under vandet.

   Mine majorskildpadder må nøjes med vandfade, som de benytter flittigt. Jeg vil tro, at især hannen bader mindst et par timer dagligt. Men selvom de ikke har nogen dam og må nøjes med at bade i plastikfade, så trives de fint på toogtyvende år, og hunnen lægger stadig æg.

Carolina-, ornata-, cuora- , bauri- og triunguisskildpadderne

   Her på Falster går skildpadderne i et lille hus, der er indrettet specielt til dem, dvs. gulv, vægge og loft er isolerede, og gulvet er belagt med klinker, der går en halv meter op af væggene. Indtil 2012, hvor Flavomarginataerne rejste til Italien, gik carolinahannerne sammen med cuorahannerne to og to i mindre afdelinger ca. 160 cm gange 80 cm, fordi en amerikansk æskeskildpaddehan slås ikke med en kinesisk æskeskildpaddehan. At holde asiatiske skildpadder i samme anlæg som amerikanske er gået uproblematisk her i 12 år, men skal ellers frarådes, da de asiatiske dyr har en helt anden bakterieflora, end de amerikanske. Med andre ord man risikerer, at terrapenerne bliver alvorligt syge. 

Baurihunnerne, carolinahunnerne, triunguishunnerne og ornatahunnerne har hver deres afdelinger, hvor der er mere plads, dels fordi de er flere, og dels fordi hunnerne skal have plads til en ”æggehøj” en ca. 40 cm høj bunke, der består af spagnum, bark og grus (se mere om det under Opdræt og unger).

Triunguishun følger med i, hvad der sker, selvom den havde gravet sig ned Anlæg til Triunguis

   Bortset fra æggehøjen er indretningen hos hanner og hunner i princippet ens. Bundlaget er ugødet spagnum, grus og pinjebark, og der er skjul, vandfade til at bade og drikke af, fugtige områder omkring vandfadene og tørre områder omkring keramikvarmelamperne. Hver afdeling er belyst af et lysrør. Det er vigtigt, at lyskilden indeholder UVB.

Hannernes anlæg Kuperet anlæg til Baurier

Carolinaernes anlæg Ornataernes anlæg

   Hos ornataskildpadderne er bundlaget mere tørt, men der er også let fugtige områder, som nogle af dem graver sig ned i, og der er skam vandfade til at bade i, for ornataer bader mindst to gange om dagen. Her er også områder, hvor der er blandet grus og bark i spagnumbundlaget. Hos baurierne er der desuden områder med spagnummos, som fugtes dagligt, for denne art kræver et fugtigt miljø. Ornataskildpadderne og baurierne fodres lidt oftere med en form for kød/insekter, end de øvrige arter.

 Drivhusene på Falster er inddelt i 6 sektioner, som holder kønnene og arterne adskilt                                                                           

Om sommeren, i de allervarmeste uger, er æskeskildpadderne ude i et anlæg, der består af to drivhuse, omkranset af volierenet. Nettet er gravet ca. 30 cm ned i jorden, for æskeskildpadder er dygtige til at grave. Anlægget er indrettet sådan, at dyrene selv kan bestemme, om de vil være ude eller inde. Der dyrkes tomater inde i drivhusene, og udenfor gror der græs, mælkebøtter og jordbærplanter. Men der fodres naturligvis med en form for kød, bær og frugt, ligesom når de er inde.

T.c. carolinahun nyder sommeropholdet.

Foder

I deres hjemland spiser æskeskildpadder alt lige fra svampe, bær, frugt til bænkebidere, regnorm, snegle, insekter, krebs, reptiler og andre smådyr. Ornataskildpadderne er den mest kødædende art, eller rettere sagt insektædende art. Ornaternes diæt i naturen består af biller, græshopper, æg og unger fra jordrugende fugle, desuden spiser de frugt og bær.

 

Æskeskildpadderne fodres tre gange om ugen, fx mandag en form for kød: regnorme, snegle med hus, kyllingebryst, fisk, optøede ”pinkies” osv. Onsdag fodres med en form for frugt eller bær, fx  jordbær, brombær - i princippet al slags frugt og bær - undtagen banan, som er for fedt. Undgå også kiwi og citrusfrugt, som ikke er godt for skildpaddernes mave. Så venter jeg to dage, for at dyrene kan samle appetit til den ”grønne dag”, som ikke lige er deres livret. Her serveres fx mælkebøtter, kløver eller vejbred. Der er altid sepia-skaller til rådighed i anlægget for at dække behovet for kalk.

 

Husk, frossen fisk skal tilsættes vitaminer, da nedfrysningen fjerner nogle vigtige næringsstoffer.

I 2012 begyndte jeg at fodre mere årstidsbestemt, forstået på den måde at jeg kun fodrer med bær eller frugt hver 14. dag i forårsperioden, for hvilke bær kan en skildpadde egentlig finde i naturen om foråret. Mine skildpadder lægger deres æg fra midt i marts til sidst i juni. I denne periode er de skruphamrende sultne og fodres hver dag, og for første gang i de 22 år de har været her, er de begyndt virkelig at spise ret meget grønt, dvs. kløver og mælkebøtter, som de får ca. hver anden dag.

 

Når jordbærsæsonen begynder går jeg over til den "gamle plan", som beskrevet ovenfor.

Triunguishunner spiser sild på madpakkepapir - ingen opvask.

Beth Fledelius holdt et glimrende foredrag d. 22. maj 2011 på Landbohøjskolen om de sygdomme, der opstår, når en skildpadde ikke får tilstrækkelig UVB lys, kalk og det D3 vitamin, som er nødvendigt, for at dyret kan optage kalk. Foredraget gjaldt landskildpadder, men det fik mig til at revidere min opfattelse af, hvad der er sundt for en æskeskildpadde. Her følger et sammendrag af, hvad Beth Fledelius sagde:

"Man skal undgå fosfor i foderet, for fosfor blokerer for kalkoptagelse, dvs. fx agurk, tomat og icebergsalat og broccoli skal ikke indgå i foderet. Rabarber, spinat, persille, bønner, ærter indeholder oxalsyre, der ”låser” kalk og må heller ikke indgå i foderet.

 

Man kan og skal naturligvis tilføre D3 vitamin i foderet, men man skal være opmærksom på, at overdosering er farlig, fordi blodårerne så at sige kalker til.

 

D3 i sollys virker helt anderledes, idet det kan nedbrydes i kroppen og desuden er reversibelt, hvilket vil sige, at skildpadden kan bruge det igen, når behovet opstår.

 

For at holde skildpadderne sunde, skal man sørge for UVB lys og eller sollys og fodre med fødeemner, der indeholder 5 gange så meget calcium som fosfor. Følgende ukrudtsplanter er fortræffelige: mælkebøtter, hvid-, rødkløver og blodkløver (aldrig stenkløver, der er giftig), døvnælde, vejbred – figenkaktus er helt fantastisk kalkholdige.  Brændenælder er også fine, men bør blancheres  i lidt vand i mikrobølgeovnen, så de ikke brænder."

 

Meget af den føde æskeskildpadder spiser i naturen indeholder fosfor, så selvfølgelig kan de tåle det, men jeg er blevet meget opmærksom på, at især æglæggende hunner og unger virkelig har behov for kalk.

 

Frugt og bær kan slet ikke leve op til det fine kalkindhold som mælkebøtte fx indeholder. Det allerbedste vi kan fodre terrapener med er i følge lavidaverde.dk (glykæmisk indeks) hyben, som indeholder 184 mg calcium og 35 mg fosfor. Bær og frugt indeholder allesammen fosfor. Det bedste for skildpadderne med hensyn til kalk og fosforbalancen er: solbær, blåbær, stikkelsbær, mandarin, kaki og figen.

 

Indholdet af forskellige vitaminer gør dog, at jeg fortsat vil fodre med mange forskellige danske bær, men i moderat mængde. Jeg har desuden købt calcium i pilleform, som skal knuses og drysses ud over frugt og bær, så jeg er sikker på, at ungdyr og æglæggende hunner ikke kommer i kalkunderskud. 

 

Æbler, pærer og blommer er rigtigt dårligt foder til skildpadder, æbler indeholder fx kun 3.85 mg calcium og hele 17,4 mg fosfor, så selvom mine skildpadder rigtig gerne spiser æbler, blommer og pærer, så udgår de af min foderplan

T. c. carolinahun                                                                                                T. o. ornatahun

Man skal huske på, at i naturen er æskeskildpadder konstant på jagt efter føde, og her kan de ikke tillade sig at være så kræsne som i fangenskab. Det er vigtigt at blive ved med at tilbyde varieret sund kost, og huske at hvis menuen ikke lige passer et enkelt dyr, så er der sjældent noget i vejen med dyrets helbred. Den havde måske bare lige tænkt sig, at den kun ville fordres med fx regnorm – men hvilken æskeskildpadde ville kunne finde tilstrækkelig mange regnorm i naturen til kun at kunne leve af dem.

   Æskeskildpadders appetit er årstidsbestemt, om foråret æder de som små heste, det klinger lidt af om sommeren og hen på efteråret, og om vinteren tager de selvfølgelig ikke føde til sig, da de er i dvale. Men selv en skildpadde, der ikke går i dvale, spiser meget lidt.

 

 Jeg har nu beskrevet, hvordan vi passer æskeskildpadder på Samsø og Falster, men det er naturligvis ikke den eneste måde at holde æsker på. Hos Marietta Foxmar, der uden sammenligning er den opdrætter af æskeskildpadder i Danmark, der fik succes først, går skildpadderne ude om sommeren. Hos Marietta er der indrettet en lille høj med en indvendig hule. Når vejret er kedeligt, går skildpadderne ned i hulen, og så snart solen skinner myldrer de op på højen og soler sig. Om aftenen bæres alle æskeskildpadderne inden for i huset, hvor de overnatter. Marietta fodrer også med så meget naturligt foder som muligt.

Hold i terrarier

   Man kan naturligvis også holde æskeskildpadder i terrarier. Det er fremragende terrariedyr, jeg har tidligere haft en lille gruppe triunguis i et terrarium lige ved siden af min computer og haft stor fornøjelse af at betragte dem, mens jeg arbejdede. Der sker meget i et sådant terrarium i løbet af dagen, der er hele tiden aktivitet i form af dyr, der bader, soler sig, spiser osv.

   Der er seks ting, der er et must i et terrarium til æskeskildpadder. God plads, vandfade, terrarielys, en varmepære, et skjul og et bundlag af fx ugødet spagnum eller jord fra en skovbund, som er tykt nok til, at skildpadderne kan grave sig ned. Vandfadet skal være stort nok til, at dyrene kan bade i det, vandet skal nå ca. to tredjedele op omkring skildpadden.   

Lennart Svenssons smukke terrarium med bundlag af ugødet spagnum og pinjebark.

Vandfadet anbringes i den ene ende af terrariet, og bundlaget i denne ende holdes fugtigt. Varmepæren anbringes ca. i midten af terrariet, så skildpadden kan vælge, hvor varmt den vil have det. I den modsatte ende af terrariet skal der være et skjul. Skjulet er uhyre vigtigt for skildpadden. Man bør tænke på, at selvom vi ved, at æsken er tryg og sikker i sit terrarium, så ved skildpadden det jo ikke. Den holder jo øje med, om der kommer vaskebjørne og store fugle ligesom i dens hjemland, og det er uhyre stressende for den ikke at kunne gemme sig under noget.

Håndtering

   Det kan siges kort: Lad være med det. Nøjes med at håndfodre dyrene en gang imellem og nus dem lidt på skjoldet. Æskeskildpadder er sensible dyr, som let får stress, hvis de bæres rundt på og vendes og drejes. Man bør tænke på, at en æskeskildpadde, der falder og lander på ryggen et uheldigt sted i naturen, hvor den ikke selv kan vende sig om, simpelthen dør af sult. Derfor har vi ikke mange billeder af bugskjolde på denne hjemmeside, og de fleste er taget fra siden.

At sige, at æskeskildpadder er intelligente, er nok for meget sagt, vi taler stadigvæk om reptilhjerner, men de har en god hukommelse, og de kender deres ”families” stemmer. Hvis der kommer fremmede personer ind i anlægget, gemmer mine æsker sig straks eller smækker skjoldet i, selvom de lige har været fremme for at se, om jeg skulle have noget spændende med.

Hukommelsen er god, jeg har haft en lille unge på størrelse med en ølkapsel, som af en eller anden grund havde fået hele munden fuld af spagnum. Vi lirkede forsigtigt jorden ud med den runde ende af en knappenål, og skildpadden fik det fint igen, men den kunne huske ”hende med nålen” i fire måneder efter og bed efter mine fingre.

Jeg blev engang spurgt, om æskeskildpadder ikke var meget bidske og svarede, at jeg ikke vidste, hvad man skulle gøre for at få dem til at bide, det ved jeg altså nu. Rod dem i munden.