Terrapene carolina major Terrapene ornata ornata

Maj 2015

 

Her er kommet en del æg, men flere hunner graver stadig prøvehuller.

 

Carolinaernes æglægning er forsinket i år, og jeg tror, det skyldes, at temperaturen var for høj hos dem først i december, så dvalen blev forrykket. Heldigvis ser de alle godt ud, og deres appetit er forrygende, så der er egentlig ingen grund til bekymring.

 

 

 

Juni 2015

 

Her er kommet 81 æg, men der er kun ca. 20 i rugemaskinerne. Mange af æggene var ubefrugtede i år, og en del var trådt i stykker. Nogle af hunnerne lægger æg om formiddagen, mens jeg er på arbejde, og det er lykkedes dem at skjule disse æg, så jeg har fundet dem for sent, så det bliver en lille årgang Terrapener her i år.

 

 

Mine Terrapener er stadig inde. Jeg venter på mere stabilt sommervej, gerne med en dagtemperatur på mindst 23 grader og en nattemperatur på over 10 grader, så de ikke går i stå over den store temperaturforskel, når de kommer ud. Det er vældig irriterende, at de ikke kan komme ud endnu, men der er dog den fordel ved at have dem inde, at det er nemmere for mig at holde styr på, hvilke hunner der graver, så jeg kan udruge forskellige køn fra forskellige blodlinjer. På denne måde håber jeg, at der kan komme små nye ynglegrupper ud til opdrættere herfra.

 

 

Her til morgen er den femte Triunguisunge ved at klække.

 

 

 

Terrapene

December 2017

I dag d. 14. dec. har jeg fodret de voksne dyr for sidste gang i år. Planen er, at de skal starte dvalen til nytår, men som sædvanlig er ikke alle enige i det. Mange af dem havde fundet et køligt sted at grave sig ned, kun ca. halvdelen gad spise noget, og en er ved at grave en rede til det sidste kuld i år. Kort før nytår bliver alle vejet, så jeg kan følge med i, om de klarer dvalen godt uden vægttab.

I uge 6 bliver sætter jeg varmen på fuld kraft igen og håber, de hurtigt begynder at spise og får lyst til at reproducere sig.

 

Rigtig god jul allesammen

 

August 2017

 

Det har været en irriterende sommer vejrmæssigt, meget få dage med rigtigt terrapenevejr. Min halvgamle gruppe hader koldt og

fugtigt vejr, så de har måttet ind og ud. Inde i deres hus er der 25-30 grader, og jeg har tit tænkt, at her er der alt for varmt, men når

jeg får kigget mig omkring ligger dyrene under varmelamperne.

De sidste æg er ved at klække nu, og det er ekstra spændende, fordi jeg for en gangs skyld ikke ved, hvilken Carolinahun, der har lagt

dem.

Alle Terrapeneunger er jo totalt nuttede, og her ses en lige efter klækningen og ca. en uge efter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juni 2017

 

 

De første carolinaunger er klækket.

Deres æggeblommer var lidt store, så de var lige i kuvøse et døgns tid, dvs. de bliver pakket ind i våd køkkenrulle og ligger stille og roligt i en beholder i rugemaskinen, indtil blommen er absorberet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle carolina- og triunguishunner har lagt æg, mange af dem allerede to gange. Befrugtningen er fin hos dem.

Ornatahunnerne graver stadig og kan ikke rigtig beslutte sig for, hvor reden skal være. Mange af de æg, de har lagt, er ubefrugtede. Jeg ved ikke, om det skyldes, at nogle af hannerne efterhånden er ret gamle.

 

 

Udendørsanlægget er næsten færdigt, bortset fra hullerne i muren, der skal skabe direkte adgang fra huset. Skildpadderne har været ude i det gode vejr, men er inde her i pinsen, hvor det ikke lige er temperatur til æglæggende terrapener.

 

Deres appetit er voldsom stor her først på sommeren, så de bliver tilbudt foder næsten dagligt. De æglæggende hunner får altid barselsfoder med særligt højt kalkindhold i dagene efter æglægningen.

 

 

 

 

 

Maj 2017

Når hunnerne lægger æg, er det den mest spændende tid på året - næsten som eksamen. Har jeg nu disponeret rigtigt med vinterdvalen, ramt den rigtige fodersammensætning osv., så dyrene har lyst og kræfter til at reproducere sig.

Alle carolinahunner har lagt første læg nu, to så sent som i går aftes. Nogle af dem er vanvittig kritiske eller ubeslutsomme, når det drejer sig om at finde det rigtige sted at grave. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke i år ville oprette nye æggehøje til dem alle vegne, som de så kunne snøfte hånligt af, men det er gået, som det plejer. Når en skildpadde er desperat, så må jeg finde på noget.

Denne gang var det en krukke, der duede. Efter højst fem minutter gik den i gang med at grave og lagde 4 æg. Hvis det går ligesom de sidste par år, så lægger den flere læg i år, men anden og tredje gang går den direkte på æggehøjen og lægger dem der uden forudgående drama.

Få timer gamle æg, farven er creme.

Bemærk de hvide pletter, som ses på æggene fra d. 27.4. Det er tegn på befrugtning. Pletterne viser sig som regel inden for det første døgn.

Efter to tre dage er hele ægget hvidt. Hvis man lyser på ægget på 10. dag, kan man se fine blodårer inde i ægget.

Denye anlæg venter på bedre vejr, så det kan blive færdigindrettet

Alle unger, ungdyr og voksne æder som besatte her om foråret. Jeg propper dem med fisk, regnorme, mælkebøtter og bær.

Maj 2016

 

Carolinahun med sin kæmpestore unge fra 2013. Den er næsten dobbelt så stor som sine søskende, men er vokset fejlfrit.

Maj 2016

 

Alle dyrene kom godt igennem dvalen og holdt deres vægt fint. Ungerne og de mindste ungdyr blev flyttet til et andet rum, hvor temperaturen er højere, så de var vågne hele vinteren og spiste godt.

Æglægningen begyndte ret sent i år, men de fleste af carolinaerne har lagt æg nu. Et par af dem lagde æg sent i efteråret, så de venter måske med æglægningen til efteråret.

 

Jeg mistede to voksne hunner sidste sommer og blev nærmest hysterisk, jeg er jo vant til, at Terrapener er nærmest udødelige. Den ene blev ved med at få en byld/cyste/knude under øjet, og dyrlægen og jeg besluttede, at nu skulle den ikke udsættes for en tredje operation. Det viste sig, at dette problem er ret hyppigt forekommende i USA, og at man heller ikke har held med at få disse dyr raske derovre. Den anden hun døde af ukendte årsager, der var igen ydre tegn på nogen som helst sygdom. Heldigvis har jeg afkom fra begge dyr og må trøste mig med det.

 

Lige nu spiser hele flokken med glubende appetit, vi er ved at gøre klar til et nyt udendørs anlæg til dem, men indtil det er færdigt, må de nøjes med det gamle.

Januar 2016

 

Terrapenerne, dvs. de voksne dyr, startede dvalen 1. december. Temperaturen er ca. 8-10 grader hos dem. I dag d. 2. januar har jeg lige kontrolvejet dem, og de har det fint. Unger og ungdyr er flyttet til et varmt rum, hvor de bader og spiser, som de plejer.

Der er klækket 6 unger i december. De er udruget ved 26 grader, så det bør være små hanner.

27. dec. kom der Triunguistvillinger, som delte den samme æggeblomme. Vi bandt to tråde omkring æggeblommen med få millimeters mellemrum, da æggeblommen var tilpas slunken. Dagen efter strammede vi knuderne, og efter få timer kom tvillingerne fra hinanden. De er bittesmå med en vægt på 4 og 2 gram, men vældig friske.

Godt nytår

September - oktober 2015

 

Terrapenerne er for længst kommet ind og nyder varmen i huset. Rumtemperaturen er ca. 25-28 grader om dagen og 20 grader om natten. De kan naturligvis let opnå højere kropstemperatur ved at søge ind under varmepærerne. To hunner, som ikke lagde æg i foråret, har lagt æg nu. Æggene ser lovende ud, og hvis de klækker, kommer antallet af unger alligevel op på ca. 32 i år.

 

 

Juli - august 2015

 

Terrapenerne har været ude det meste af juli måned, bortset fra en lille uges tid hvor vejret var for køligt til, at de ville spise noget. De er nu ude igen efter at have spist godt indendøre.

De sidste tre Ornataunger er ved at klække. Den første har en vældig stor æggeblomme og er i "kuvøse", men virker vældig stærk, så jeg håber, det går godt.

 

April 2015

 

To Triunguishunner har lagt æg nu. Den ene endda to gange. Resten graver stadig prøvehuller. Faktisk har jeg aldrig før oplevet magen til bøvl. Skildpadderne roder og graver, så det nærmest ligner forberedelserne til en tosporet motervej hos dem. Ornataerne har lagt en del ubefrugtede æg og har også trådt nogle af dem i stykker, så lige nu ser det ikke ud til, at der kommer så mange af dem i år.

Jeg tror, at mange terrapeneopdrættere bliver vældig bekymrede, når hunnerne tilsyneladende ikke er tilfredse med deres æggehøje, og vi forsøger at imødekomme hunnernes utilfredshed ved at oprette nye æggehøje forskellige steder, men noget tyder på, at denne adfærd måske er genetisk bestemt. Fx kan man læse på Marion Frosts hjemmeside, at den ene ynglegruppe graver prøvehuller før æglægning, mens den anden går direkte i gang med at grave og lægge æg.

 

 

Marts 2015

 

Jeg beklager, det roder lige nu her på "Det sker lige nu". Det skyldes omredigering af hjemmesiden.

Jeg har desværre måttet slette en stor mængde tekst og billeder, for overhovedet at få plads til at skrive på denne side.

 

Alle Ornata- , Major- og Triuguishunner er parret nu. Carolinahunnerne er også i gang, men nogle af dem er lidt søvnige endnu.

 

 

Februar 2015

De små nye unger har det godt. De voksne dyr er så småt ved at vågne op efter vinterdvalen og skal begynde på forårsparringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Januar 2015

 

Fem unger er klækket nu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godt nytår

 

Det første carolinaæg er begyndt at klække i dag - 31.dec. Det bliver lidt mærkeligt med nyklækkede unger i januar, men heldigvis er der masser af bænkebidere i mine indendørs beholdere, så de kan komme i gang med at jage med det samme. Normalt er jeg hysterisk nøjagtig med udrugningstemperaturen, så der udruges ved nøjagtig 29 grader og 26 grader, men disse æg ruger på vores badeværelsesgulv ved en temperatur på 28 grader, så det bliver spændende at se kønsfordelingen om nogle år.

December 2014

 

I går blev de voksne dyr fodret for sidste gang i år, og alle blev vejet, så jeg er sikker på, at de er klar til vinterdvalen, som skal begynde midt i december, dvs. om to uger. Jeg har forsøgt at få dyrene til at vente lidt med dvalen ved at holde temperaturen oppe hos dem, og det har resulteret i, at der lige nu er 9 lovende æg i udrugning. Det er første gang, jeg oplever det, så det bliver lidt hyggeligt, hvis der kommer unger en gang i januar.

 

Mange af de voksne dyr skyndte sig at grave sig ned her i weekenden, hvor temperaturen faldt, og de fleste af dem viste ikke megen interesse for foderet. De små unger fra i år og ungdyrene spiser stadig vældig godt. Planen er, at ungdyrene fra 2013 skal dvale for første gang i år, mens ungerne fra 2014 bliver flyttet til et varmere rum, hvor de ikke oplever, at det er vinter.

 

November 2014

 

HUSK

 

Dansk skildpaddedag 16. november. Kl. 10-16.

 

LIFE, KGL. Veterinære- og Landbohøjskolen auditorium 3.13, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C, København.

 

Pris 125,- incl. frokost (overføres til Nordea Bank reg.nr 2670, kontonr. 5909799076)

 

Tilmelding til soren@werther.dk senenst 10.nov.

 

Program:

 

Skildpaddernes oprindelse og udvikling ved Bent E.K. Lindow

 

Hold og opdræt af Cuora Flavomarginata ved Mark Klerks (på engelsk)

 

Film om Terrapenearter produceret af Annemette Elbech

 

Homopus Research Foundation ved Victor Loehr (på engelsk)

 

Hold og opdræt af Clemmys guttata ved Micheal Lund Johansen

 

Jeg har et mere udførligt program, som jeg gerne sender, hvis I henvender jer til ael@celf.dk

 

Oktober 2014

 

Efterårsparringerne er overstået nu. De voksne dyr har luret, at efteråret er på vej og er ret kræsne nu, men úngdyrene og de små unger spiser fortsat med god appetit.

 

Efter lange overvejelser har jeg besluttet at skrive om nogle af mine dyr, dvs., de dyr, der har haft en særlig skæbne eller en speciel adfærd.

 

I må scrolle lidt, for at få alle historierne med.

 

Historien om Spot

 

Majorhannen, Spot, er min første Terrapene. Den blev nærmest smidt på disken i en dyrehandel i Lyngby for 22 år siden af en vred mor, der var træt af, at hendes barn ikke gad passe skildpadden. Hun oplyste, at den havde levet i en kasse på gulvet, og at den spiste alt muligt. Jeg blev den næste ejer, og på det tidspunkt anede jeg absolut intet om Terrapener eller krybdyr i det hele taget, så jeg studerede alt den amerikanske litteratur, biblioteket kunne skaffe. Ud fra det blev der indrettet et stort terrarium, hvor Spot flyttede ind.

 

I betragtning af dens tidligere oplevelser var den faktisk ikke særlig forknyt,

den opholdt sig altid lige i midten af sit terrarium, lige under varmepæren. Det med at spise var straks en anden sag, den spiste absolut ikke "alt muligt", kun magert hakket oksekød med vitaminer, og for at det ikke skulle være løgn, så skulle foderet serveres i en hvid skål, ellers gik den i total spisevægring. Der kom til at gå et halvt år, før den droppede sit krav om en hvid skål og yderligere to år, før den accepterede at æde noget som helst levende foder.

 

Men dagene gik, jeg gloede på den, den gloede på mig, og efter et par uger indså jeg, at det måtte da være det mest ensomme dyr i verden (jeg var jo ikke klogere den gang). Det gik ikke, Spot måtte have en familie. Det var ikke helt let at finde, men for at gøre en lang historie kort fandt jeg en honningfarvet hun, sandsynligvis en blanding af en Major og en Triunguis, som kom til at hedde Honey. Jeg ved ikke andet om denne hun, end at den kom fra en familie, hvor den havde været børnenes kæledyr. Det havde den ikke brudt sig om, jeg har aldrig siden mødt en Terrapene, der i den grad hadede at blive håndteret.

 

Som nævnt tog det to år, før Spot accepterede levende foder, men det tog den kun et splitsekund at opdage, at her var en hun. Det rørende og interessante ved denne historie var, at man kunne have forventet et mindre begejstret reaktionsmønster fra hunnen, men sådan var det ikke. De to dyr, der sandsynligvis havde levet i årevis alene, veg ikke fra hinandens side i to måneder. De spiste sammen, de badede sammen, de sov sammen, og de parrede sig, og de parrede sig, og de parrede sig. Først ca. otte uger senere viste Honey tegn på, at nu var det nok.

 

Efterhånden kom der flere majorhunner til, og Spots begejstring ville ingen ende tage. Faktisk var det lige ved at tage livet af den. Den opvartede hunner næsten døgnet rundt og tog sig ikke tid til at få hvilet sig eller spist ordentligt. Den kunne pludselig ikke åbne øjnene og tabte sig drastisk. Jeg havde jo tabt mit hjerte til den for længst, men det var på det tidspunkt, det for alvor gik op for mig, og jeg kunne bare ikke miste den - eller nogen anden Terrapene for den sags skyld - så det tog fire dyrlægebehandlinger med A-vitamin injektioner betalt med mine sparsomme SU-penge, før min gamle ven begyndte at spise igen.

 

I dag - efter 22 år - ikke blot lever Spot, den ser stort set helt uforandret ud, den er stadig lidt af en fis til at spise og måtte for at par år siden igen have en A-vitamin kur på grund af sin kræsenhed. Og den er stadig lige viril. Men nu må den nøjes med lejlighedsvis at få besøg af Majorhunnen, Victoria. Spot lever til daglig i fred og fordragelighed sammen med en Ornatahan. Det overraskede mig en del, at det kunne gå, for i min iver efter at skaffe hunner og min daværende uvidenhed om underarter, kom jeg for 22 år siden til at købe en Triunguishan, som ejeren var to hundrede procent sikker på, var en hun. Da de to mødte hinanden, udbrød der krig, og de måtte omgående separeres, men enhver kan jo regne fortsættelsen ud. Nu stod jeg igen med en ensom han...

 

 

Historien om Triunguisgruppen

 

Oliver, som den ensomme han, kom til at hedde, er den eneste Terrapene her, der ikke kan "æske", dvs., lukke bugskjoldet helt. Uanset hvordan den fodres, er den altid lidt for tyk, så der kommer en lille delle i vejen. Den har indtil nu ikke vist sig at være fertil, men lad os nu se, med Terrapener ved man aldrig.

At jeg overhovedet kom igang med at opdrætte terrapener, skyldes to veninder, den ene bosat i København, den anden i Jylland. Da katastofen med importen af æskeskildpadder indtraf, var de hurtige til at opdage, hvordan dyrene skulle passes, og de reddede på den måde de dyr, der kom til at danne basis for mit opdræt. I mange tilfælde blev dyrene købt i en forfærdelig forfatning i København og kom efter omhyggelig pleje videre til Jylland. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom i kontakt med damen i Jylland, men jeg glemmer aldrig mit ufattelige held og min taknemmelighed, for damens replik, da jeg sagde, at jeg manglede Triunguishunner, var: "Jamen, det kan du da få her". Hun mente det helt bogstaveligt, så jeg vendte hjem med tre fine Triunguishunner.

Blondie, var den mindste af dem, den var blevet afleveret af en chokeret ung mand, der havde opdaget, at den havde mistet hele sit bugskjold. Hvordan det var gået til, er der ingen, der ved, men det utrolige er, at den overlevede det, og at den var i stand til at gendanne det. Man kan godt se på bugskjoldet, at det er lidt fortykket og en anelse uregelmæssigt, men det er stærkt og solidt, og efter nogle år her begyndte den at lægge æg ligesom de andre hunner. Nu 22 år efter lever de alle i bedste velgående og er blevet mødre til mange unger. Og jeg er stadig dybt taknemmelig.

 

Isas historie

 

Majorhunnen, Isa, blev fundet af en kvindelig motionsløber, der så en mudderkugle i bevægelse i en grøft ved Stevns. Det var efter vinteren 2009/2010, der var usædvanlig lang og kold, og der lå stadig snedriver her og der. Damen indleverede skildpadden hos Otto Høj, der straks kunne artsbestemme og kønsbestemme dyret. Han kontaktede mig, og jeg skyndte mig at hente den.

Jeg havde forestillet mig lidt af hvert, men skildpadden var i fin form, havde en god vægt og var ikke spor mærket af den lange vinter. Der opstod lidt forviklinger om ejerskabet, for weekenden før var der blevet stjålet skildpadder fra en skole på Sjælland, men de oplyste, at det bestemt ikke drejede sig om æskeskildpadder. Det varede lidt før tiøren faldt hos mig - Stevns - Hedensted - det kunne være Marietta Foxmars skildpadde. Ganske rigtigt! Det var en skildpadde opdrættet hos hende. Den var sommeren før blevet bortført af en ræv og havde derefter overlevet i naturen. Hvordan en Majorskildpadde, som i sin hjemegn ofte har så lun en vinter, at den slet ikke behøver at dvale, havde overlevet en så lang og iskold vinter, er mig en gåde. Men det havde den. Marietta og jeg blev enige om, at hun fik en Triunguishan af mig, og så blev Majorhunnen her.

 

Isa, som den selvfølgelig kom til at hedde, tøffede rundt og spiste med god appetit, men efter nogle uger opdagede jeg, at den pludselig altid opholdt sig præcis samme sted. Ved nærmere undersøgelse opdagede jeg, at den var lam på forbenene, og den blev straks bragt til dyrlæge. Dyrlægen havde aldrig været ude for et lignende tilfælde, så nu var gode råd dyre. Lammelsen bredte sig til bagbenene. De amerikanske hjemmesider nævner lammelser hos æskeskildpadder, men ingen af dem angiver noget om årsag eller behandling. Det mærkelige var, at skildpadden spiste med god appetit, rigtig god appetit endda, vi taler om to hele frostmus af gangen, og når den blev badet, drak den også fint. Otto Høj gav mig det råd at se tiden lidt an. Skildpadder har repareret sig selv i årtusinder, sagde han, og ganske rigtigt, efter ca. tre uger kom førligheden igen.

 

I dag lever Isa i bedste velgående i Kalundborg, med Mariettas tilladelse naturligvis. Men jeg spekulerer stadig over dens lammelse. Var det en reaktion på den hårde vinter, eller havde den i virkeligheden læggenød? Et par uger efter, at den var blevet mobil igen, fandt jeg fire æg i æggehøjen. Var det mon Isas? Jeg har aldrig haft en skildpadde med læggenød, men jeg kan kun forestille mig, at et dyr i læggenød må være for forpint til at æde som en hest, og det gjorde den jo, så jeg kommer nok aldrig til at kende svaret.

 

September

 

Alle skildpadderne kom ind i august, da det blev koldt, og nu forlænger jeg deres sommer indendørs. De voksne er superkræsne lige nu og gider ikke spise nyplukkede hindbær og andet godt, men snegle med hus og regnorme kan de ikke modstå, så det er det, de får.

Ornatahun

 

Parringerne er i gang, og Triunguishunnerne er rasende som sædvanligt, men hannerne har alligevel overlistet dem.

 

Om to uger rejser mange af ungerne hjemmefra. De skal til Spanien, England, Frankrig, Østrig, Tyskland og Slovakiet. Det bliver skrækkeligt, jeg hader at sælge! Men af pladshensyn er jeg nødt til det. Og det er en stor trøst, at de nye ejere glæder sig og har forberedt fine anlæg til dem, så jeg er overbevist om, at de får gode hjem.

 

August

 

Hele flokken af unger fra sidste år og i år er ude for at solbade. Faktisk er det så varmt, at de kun er ude et par timer først på dagen.

Brombær skulle indeholde A-vitaminer, som er vigtige for æskeskildpadder, så jeg plukker til dem, men de er nu ikke særligt begejstrede. Måske skyldes det, at Terrapener orienterer sig efter duft, og brombær lugter jo ikke ret meget. Farven spiller sandsynligvis også en rolle, det er lettest at få afsat røde bær.

 

 

Juli 2014

 

26. juli - de tre sidste Terrapeneunger er klækket nu, så der er kommet 39 unger i år. Det var jo ikke meningen, at der skulle komme så mange, men jeg er alligevel meget lykkelig over dem, for interessen for Terrapener i Europa er stor, de unger fra sidste år, som jeg ikke selv skal beholde, er reserverede.

Jeg har været usandsynlig heldig med klækningen i år og har i skrivende stund kun mistet en - som til gengæld var en meget vigtig han - men jeg glæder mig over det, der er lykkedes. Det mest utrolige var et æg med en lillebitte carolinaunge, som var mindre end æggeblommen. Først troede jeg, at ægget blot var revnet, og at ungen var gået til, men næste dag var den vokset, og æggeblommen blevet meget mindre, og på tredjedagen var ungen hel og fin og på størrelse med de andre.

 

Om at opfugte æg

 

Balancen med en passende fugtighed hos æggene er hårfin. Jeg øver mig jo på ikke at udruge for fugtigt, og det resulterede i, at nogle af æggene fik det for tørt. Det ses ved, at ægget får en indadvendt bule - ofte på undersiden - så man ikke lige opdager det. Man skal ikke kassere disse æg, men opfugte dem. Dvs., at man tilfører vermiculiten lidt mere vand og spayer æggene med en fin forstøver morgen og aften. Efter en til to døgn retter æggene sig ud igen, og der kommer fine unger ud af det.

 

Foder

 

Sommertemperaturen i år har været skøn for Terrapenerne, men tørken betyder, at der ikke kan graves regnorm her på Falster, og det har også stået lidt sløjt til med snegle. Der er ikke andet at gøre end at fodre med fisk, rejer, kogt kylling og selvfølgelig bær og mælkebøtter.

 

Jeg har samlet tre liter bænkebidere til ungerne. De sad i hundredevis under den løse bark på gamle træstubbe, og de havde unger på maven, så jeg er ret fortrøstningsfuld med hensyn til de nyklækkede ungers foder, selvom der skal bruges rigtig mange. Når de små Terrapeneunger rigtig er kommet i gang med at spise, forsvinder der let 30 bænkebidere per døgn i en kasse med fem unger.

 

 

Juni 2014

 

28. juni - 27 unger er klækket nu og er ude for at få lidt sol lige nu. De voksne har været inde en uges tid og fået en masse foder og kommer ud igen i morgen. Vejret er irriterende, eller rettere sagt DMI, for de melder hele tiden lidt halvdårligt vejr til Terrapener, men faktisk har det jo været godt nok til, at dyrene godt kunne have været ude.

 

Der er kommet en ny tysk hjemmeside om Terrapene carolina carolina: terrapene.npage.de - den er så smuk og inspirerende, besøg den endelig.

T. c. carolinaunger - meget store - klækket 26. juni

 

 

9. juni - 18 unger er klækket nu. De har været ude i solen ca. 10 min. i dag. Jeg så en af dem med en bænkebider i munden, så de er begyndt at spise.

 

Ungerne fra sidste år er ude nogle timer hver uge. De bliver båret ud i deres plastikterrarier, så de ikke skal opleve et stressende miljøskift.

 

Alle voksne dyr er ude i deres anlæg, temperaturen er fin for dem nu.

 

 

1. juni - der er kommet 108 æg i alt nu, lagt af 18 hunner. Da langt fra alle hunner er parrede, er de selvfølgelig ikke alle befrugtede. Lige nu er der 42 lovende æg i udrugning, og der er klækket 4 unger de sidste par dage.

 

Hvert år får jeg et mindre shock over, hvor bittesmå og bløde nyklækkede Terrapeneunger er, og jeg bliver dybt bekymret over, om jeg nu virkelig kan passe dem, så de overlever og bliver store, stærke og sunde dyr - men det plejer jo at gå godt, og det er uhyre sjældent, at ikke alle overlever i fin form. Dette år var jeg forberedt og ganske fortrøstningsfuld - troede jeg - men nu, hvor der ligger 4 små Terrapener, som skal finde ud af at drikke og spise og jagte bænkebidere, så er jeg alligevel lidt nervøs, så alt er som det plejer.

Ornataunge 1014

 

Hvis I har bestilt små Terrapeneunger eller har æg i udrugning, så vil jeg råde jer til at begynde at gøre en bænkebiderbestand klar.

 

Det er meget meget let selv at producere bænkebidere. Brug en stor plastbeholder med fem til 6 cm fugtigt ugødet spagnum i bunden, læg et par barkstykker på spagnumunderlaget, lidt mælkebøtter, frugtstykker eller kartoffelskiver - og find en flok bænkebidere - gerne nogle store basser med en gullig sæk på maven, for de har ungerne der, og så er man jo i gang. Så er det bare at holde bundlaget let fugtigt, og fodre lidt med tit, så kommer der en fin koloni af foderdyr. Her er rumtemperaturen 20-25 grader i det rum, hvor bænkebiderkasserne står.

 

Ungerne her på Falster får meget hurtigt stenhårde skjolde, og jeg tror, det skyldes bænkebidermenuen.

 

 

Maj 2014

 

Der er kommet 63 æg i april, lagt af 15 hunner, så det milde forårsvejr har klart påvirket Terrapenehunnerne til at starte æglægningen tidligere. Planen var jo, at der ikke skulle komme så mange unger i år, så langt fra alle hunner er parret. Det virker ikke! Hunnerne gør bare brug af sædgemme. Hunnen herunder lagde 9 æg uden at være parret, og de 7 ser ud til at være befrugtede. Og hvem kan nænne ikke at lægge æg til udrugning efter så fint et dyr. Jeg kan ikke.

20. 4. lagde denne Carolinahun hele 9 æg - klart rekorden her!

 

 

April 2014

 

Det var lidt spændende, om hunnerne ville begynde at lægge æg tidligere i år på grund af det milde vejr, men det har de ikke ladet sig narre af. Der er fire æg fra Baurihunnen i rugemaskinen og tre Ornataæg. "Rugeriet" er gjort klart, så der kan udruges ved 26, 28 og 29 grader. Der er allerede reservationer på nye små ynglegrupper, hvor jeg skal prøve at udruge en han og et par små hunner, hvor hannen og hunnerne ikke er beslægtede, så nu håber jeg, det lykkedes.

 

 

Marts 2014

 

Den milde vejr i februar betød, at temperaturen allerede tidligt i februar steg til 25-28 grader, så alle Terrapener er aktive nu og spiser godt.

 

Ungerne er skrupsultne og kan konsumere så store mængder af mad, så man skulle tro, de ville revne. Af frygt for en for hurtig vækst og dermed uskøn udvikling lader jeg dem ikke spise uanede mængder af meget proteinholdig kost. De fodres en gang ugentligt med fx optøede jordbær, hindbær eller brombær, to gange om ugen med regnorm, græshopper, fisk eller lignende, mens den daglige kost består af de kalkrige mælkebøtter, for så sikrer jeg mig forhåbentligt, at de ikke kommer i kalkunderskud og udvikler kedelig skjolde.

 

Jeg har bygget æggehøjene op igen og tilsat grus, fugt og spagnum, så jeg er klar, hvis de skulle finde på at lægge æg allerede her i marts. Mine hjemmebyggede rugekasser skal sættes i gang her i weekenden, for det kan godt tage et par dage, før de får den ønskede temperatur.

 

Februar 2014

 

Indrømmet! Jeg magter bare ikke selv opdrætte græshopper. Det klarer Happy Bugs for mig. Så nu hvor vinterdvalen er overstået, og alt lys og varme kører i skildpaddehuset igen, bestiller jeg græshopper hjem til unger og voksne dyr. Temperaturen i rummet er 17 grader i dag, under varmelamperne ca. 35 grader, og Baurihannen og Majorhannen er allerede aktive. Alle mine Terrapener spiser græshopper, men det er helt tydeligt, at Baurierne og Ornataerne er mere tændte på insekter, end de andre underarter.

 

 

Januar 2014

 

Godt nytår!

 

Temperaturen i skildpaddehuset er 10 grader, og alle voksne dyr undtagen Majorhannen er gået i dvale i år. Det er aldrig sket før, der plejer at være et par stykker, der holder sig vågne. Om et par dage flytter jeg de etårige til et varmere rum, så de kan begynde at spise igen.

 

De nye Bauriunger spiser stort set kun bænkebiddere, så jeg er glad for det milde vejr og føler mig svineheldig over at bo på landet, så jeg kan strejfe rundt med mine hunde og rode efter gammelt træ med bænkebiddere i eller under. Der er stadig lidt mælkebøtter at finde, og ungerne er ret flinke til at nippe til dem. Tricket er at fodre med dem hver morgen, hvor ungerne nusser rundt i terrarierne og leder efter mad. Om eftermiddagen får de fx optøede bær, regnorm eller myggelarver. De vokser pænt, men i forskelligt tempo. Det irriterer mig, at de ikke vokser ens, når de nu bliver fodret ens, men sådan er det med Terrapeneunger.

Triunguisunge 2012

Carolinaunge 2013

 

Terrapene Carolina Carolina 2012

Terrapene Carolina Carolina 2013

December 2013

 

1. december - næsten alle voksne dyr har gravet sig ned. De overvintrer i let fugtigt ugødet spagnum og barkflis. Deres badeskåle er skiftet ud med små drikkeskåle, så de kan drikke, hvis de skulle vågne lidt op fra dvalen. De tre voksne dyr, som ikke vil dvale, har stadig varme og lys og bliver fodret eller tilbudt foder et par gange om ugen hele vinteren. De plejer ikke at ville spise ret meget, men gå rigtigt i dvale vil de som nævnt ikke.

 

De små unger fra i år er flyttet til et andet rum, hvor der er god varme, her skal de fortsætte deres vækst gennem vinteren. Min største bekymring har været, hvordan de etårige ville reagere på at skulle dvale for første gang, de har haft en glubende appetit og er kommet frem som små trolde af en æske, hver gang de har set mig. Men det lader til, den lavere temperatur og kortere lysperioder har haft sin virkning, i dag blev de i deres skjul og tiggede ikke om mad.

 

 

November 2013

 

24. november - de dyr, der vil dvale, er nu fodret for sidste gang i år. Mange af dem har allerede fundet sig et køligt område, hvor de har gravet sig ned.

Majorunger fra sommeren 2012, 6-7 cm lange

 

19. november - vi har lige været hos en dygtig opdrætter i Kassel og været så heldige at købe små Bauriunger med hjem. De skal vokse op sammen med mine egne og forhåbentlig kan der komme nogle ynglegrupper ud af det.

To kuld Terrapene Carolina Bauri opdrættet af Klaus Passon

Bauriunge opdrættet af Klaus Passon

6. november - Joe Rigby, som har stor succes med opdræt af Ornataer, har sendt disse fine billeder fra Manchester. Et rigtigt dejligt anlæg, bemærk de forskellige niveauer - rart at tænke på, at nogle af mine dyr er der.

Ornata anlæg - foto: Cyn Rigby

 

 

Smukke Ornataer poserer for opdrætteren og fotografen Joe Rigby

 

 

Alle voksne dyr blev vejet i dag og var i fin form. Nogle af dem ville gerne til at sove nu, men jeg lokker dem til at spise regnorm og sørger for, at der er varmt og godt belyst hos dem, for jeg foretrækker, at de dvaler fra december til først i februar. Ungerne fra sidste år får højst lov til at dvale et par uger. De nye unger fra i år bliver flyttet til et andet rum, hvor temperaturen er højere, de skal fodres hele vinteren.

 

Der kom unger fra andre Ornataforældre i år end de sædvanlige, og de har et andet mønster, end jeg er vant til at se. Det bliver spændende at følge deres udvikling.

Oktober 2013

 

Lennart Svensson har sendt er genialt tip. På www.helsebixen.dk kan man købe fluepapir, der kan sættes fast på vinduer, det er supereffektivt og snupper lige de bananfluer, man meget hurtigt kan få et par stykker af, når man fodrer med bær og frugt.

 

De 44 unger har det godt og har nu fået en størrelse, så de tør angribe regnorm, hvilket er ret heldigt, for bænkebiderbestanden er ved at være lav nu. Nu kan de ikke få mere sol i år, så der er sat UVB-lys op også hos de små.

 

Det tynder en lille smule i bestanden her. En lille flok Ornataungdyr er rejst til Manchester i England og til Skotland, og en anden lille flok af samme art skal til Spanien næste år, men del af Triunguisungerne fra sidste år har fundet nye hjem her i Danmark, og det glæder mig rigtig meget, at interessen for Terrapener er stigende her i landet.

 

September 2013

 

Skildpadderne er inde nu. Det har været en fantastisk sommer for dem, og de har alle øget deres vægt hen over sommeren. Nu venter jeg bare på, at det bliver regnvejr, så jeg kan komme til at grave regnorm til dem. Terrapener bliver rigtig kræsne hvert efterår, men regnorme kan de ikke modstå, og med dem får de jo et ordentligt boost inden vinterdvalen.

 

44 unger blev det til i år, og de ser ud til at trives fint.

 

Det er tid til efterårsparringer, og hannerne er fremme og holder øje med, om der ikke snart kommer hunner på besøg.

Carolinaer - godt at have en væg at støtte sig til

 

August 2013

Ornataunge 2013 - Bauriunge 2013

 

I år har jeg for første gang forsøgt at udruge hanner, så de to unger på billederne og to Carolinaunger skulle meget gerne vise sig at være hanner. De er udruget ved 26 grader i de første uger, ud fra en teori om at den første udrugningsmåned bestemmer kønnet og derefter ved 27 grader, fordi jeg var bange for, at ungerne ville dø i æggene ved den forholdsvis lave temperatur.

 

Der er klækket 43 unger nu, og hvis de to gode æg, der stadig er i udrugning, klækker, som de skal, lander jeg på 45 unger i år. Det var jo ikke lige det, jeg havde planlagt, det halve antal unger havde passet bedre, når der nu er så mange fra sidste år, men de nye tyske hunner viste sig at være meget flittige, og en af mine gamle Carolinaer, der aldrig nogen sinde har fået afkom, får om alt går vel 10 unger i år.

 

Ca. 22 hunner har lagt 104 æg i år, eller rettere sagt, det er det antal, jeg har fundet. 68 æg fra de 12 hunner, der havde været parret, blev lagt til udrugning. Tre hunner lagde i alt 15 ubefrugtede æg, mens to andre lagde store læg på 6 og 7 æg, hvor et enkelt var ubefrugtet. To unger klækkede for tidligt og klarede det ikke, og 6 æg udviklede sig ikke, selvom de så fine ud. Jeg kender ikke nogen, jeg kan sammenligne resultaterne med, så jeg aner ikke, om det er godt eller skidt, men jeg synes mine hunner er nogle seje gamle tøser.

 

Det er selvfølgelig en betragtelig mængde dyr at passe, og det tager en krig, men det er jo hyggeligt at nusse om de små ny og med mine hjemmeopdrættede bænkebidere, bær og mælkebøtter fra haven og indkøbte græshopper, ser det ud til at fungere.

 

 

Juli 2013

 

11. juli - jeg må lige lægge billeder op, nyklækkede Terrapener er simpelthen så nuttede - runde og lækre som friske kastanjer. Så snart de er blevet er par dage gamle, flader deres skjold ud, og så må man vente et år eller to på, at de hvælver op igen.

Nyklækkede T.c. Carolinaunger

 

 

9. juli - de 5 første Carolinaunger efter en af de tyske hunner er lige kommet ud af æggene. Slet ikke til at stå for.

 

Alle de voksne dyr er selvfølgelig ude, og de små fra sidste år bliver båret udenfor i deres beholdere - så de ikke skal stresses af at skifte miljø - de er ude et par timer dagligt. De nyklækkede er ude få minutter dagligt, jeg bilder mig ind, at de er begyndt at spise tidligere end sidste år og regner med, at det skyldes uvb fra solen.

4. juli - Jeg fandt jo 7 æg i carolinaernes æggehøj ved et tilfælde d. 17. og 18. maj og kom til at skrumple æggene ret meget rundt. Det kunne de ikke tåle, men en unge kom der da, den eneste i år, som jeg ikke ved, hvem der er forældre til. Men den er da aldeles nuser, meget mørkere end de andre, spændende at se hvordan den vil udvikle sig.

Carolinaunge, 2013

 

1. juli - Alle Terrapenerne er inde i denne uge, hvor det er surt sommervejr. Så snart DMI lover bedre vejr, kommer de ud igen.

 

14 unger er klækket nu og ser ud til at være i fin form. På billedet herunder ses to usædvanligt store Ornataæg og to Carolinaunger, der er ved at forlade æggene. Man skal jo lade ungerne finde ud af det selv, men hvis en unge kun får hoved og forben ud af skallen, som de to der ses her, kan den få problemer med at komme fri ved egen hjælp. Den aser og maser og triller rundt, og sidste år mistede jeg en unge, formodenligt fordi den døde af udmattelse, så jeg tjekker og tjekker, hvordan det går. Hvis ungen begynder at trække sig rundt i forbenene, så beslutter jeg, at nu er det nok og river en lille slids i æggeskallen på langs over ungens ryg. Æggeskallen holdes fugtig med vand med en forstøver, så den ikke tørrer ud. Den ene af de to her på billedet måtte have assistance og et døgn i "kuvøse" og er nu i fin form.

To usædvanligt store ornataæg og to Carolinaunger, 2013

Carolinaunge 2013

Øverst Carolinaunge, nederst Ornataunge fra det største æg

 

Juni 2013

 

10. juni - 6 unger er klækket nu - tre Ornataer, to Baurier, en Carolina - det har været nervepirrende. Som man kan se på billede to, er Bauriungens blommesæk jo alt for stor. To Baurier, en Ornata og en Carolina kom i kuvøse, dvs. de blev pakket ind i et stykke slaskvådt køkkenrulle og placeret 1 til 2 døgn i rugeren. Jeg troede aldrig i livet, det ville gå godt, men alle fire klarede det. Og her er Baurierne - superfriske og nuttesøde.

 

Pointen er, at Terrapeneunger med for stor æggeblomme ikke skal kravle rundt på fugtig køkkenrulle, man skal lave en lille pakke omkring hver unge, så den forholder sig i ro. Nu har jeg været 21 år om at regne det ud - flot Elbech!

10. juni - Bauriunger

 

 

5. juni - så kom de ud, det er stadig lidt for koldt om natten til Ornataerne og Baurierne, selv om de kan gå ind i drivhusene, så de må ind i aften.

Majorhun

Ornatahunner

Carolinahan

Triunguishunner

Bauripar

Carolinahunner

 

Det er ikke nok med lys, foder og varme - der skal også omsorg til,

en terrapenehun, der lige har lagt æg, har brug for store mængder foder og kalk, så det første jeg gør, når en hun har forladt reden, er at finde en håndfuld snegle med hus for at skildpadden både kan få naturlig kalk og få fyldt maven op.

 

Min plan om at opdrætte færre unger i år ved kun at koncentrere mig om 3 arter virker ikke. Lige nu er der 33 lovende æg i udrugning, og skildpadderne plejer at lægge æg et stykke ind i juni, så der kan sagtens komme flere. I dag kom der 3 Ornataæg, og de første Ornataæg klækker om en uges tid, om alt går vel. Jeg har godt gang i bænkebiderproduktionen og er ved at gøre klar til en udvidelse i skildpaddehuset med to hylder, hver på godt 4 meter, så der bliver plads til både ungerne fra sidste år og de nye.

 

Maj 2013

 

17. maj - jeg troede, det ville bleve et lille år med hensyn til æglægning, men ih du milde, inden for det sidste døgn er der lagt 21 æg, 2 Ornataæg og 3 Bauriæg, resten er fra de nye Carolinahunner. De sidste 3 æg fandt jeg ved et tilfælde, da jeg tilførte æggehøjen mere jord, de er blevet skrumlet godt rundt ved den proces, så nu må jeg se, om der kommer noget ud af det.

 

1. maj - æglægningstiden er den bedste periode at være skildpaddeejer. Alle dyrene æder som besatte, de får mælkebøtter hver morgen og regnorm, snegle eller fisk om eftermiddagen. Hver gang jeg træder ind i skildpaddehuset, er det spændende at se, om der en nogle hunner, der graver.

 

12 hunner lagde 35 æg i april, heraf har de dejlige, flittige Triunguis lagt 13 æg, selvom de ikke har været parret. Ornataerne har lagt 10 æg, de 4 var ubefrugtede, og jeg kom til at ødelægge et ved opgravningen. Jeg er meget spændt på Ornataæggene, fordi to hunner, der ikke har haft afkom før, nu har æg i udrugning, og hvis de to kæmpeæg, der kom er i dag er befrugtede, ved jeg, at min sidstankomne han er fertil.

 

Mine to gamle Carolinahunner har også fertile æg i udrugning, de har snart været her i 20 år, og jeg har kun fået ganske få unger fra den ene og ikke et eneste fertilt æg fra den anden, så jeg er ligeså spændt på de æg som Bauriæggene, der stadig ser lovende ud.

 

De nye Carolinahunner har ikke lagt æg endnu, men de spiser godt og ser ud til at nyde livet, og det er jo det vigtigste.

 

April 2013

 

 

Baurihunnen har lagt fire æg, som indtil videre ser lovende ud.

 

Tre ornatahunner har lagt æg efter at have skændtes en hel del om, hvem der havde ret til æggehøjen, og om den nu var, som den skulle være. Jeg har bygget den om tre gange, før den blev godkendt, og jeg måtte tage to hunner væk et par timer, så den æglæggende hun kunne få ro til at grave uden indblanding fra de andre. Æggene fra den ene hun er ubefrugtede, men jeg er alligevel meget tilfreds. Det er dens anden sæson her, og nu er den i gang. Den anden hun har været her i tre år, men den har ikke været fodret helt korrekt hos den tidligere ejer, så selv om den virkede tung og fin, så var den i stor kalkunderskud og lagde deforme æg sidste år. Tredje hun er min grand old lady, som fik ni unger sidste år.

 

Carolinaerne har ikke lagt æg endnu, men spiser rigtig godt, så nu må vi se.

 

Marts 2013

 

Skildpadderne er i gang med at parre sig nu, og en del af dem er begyndt at spise. Jeg ved, at de rigtig gerne ville have nogle regnorm, men jorden er forbistret kold endnu, så nu må vejrguderne godt tage sig sammen.

 

Jeg har lige ordnet æggehøjene med ekstra grus, spagnum og fugt, så de er klar, hvis hunnerne skulle lægge æg allerede her i marts, de plejer nu at vente til april. Baurihunnerne har dvalet lidt ind imellem i vinterens løb, så de er mege aktive nu. Jeg ved ikke, hvornår de kan finde på at lægge æg, men jeg ved, at de kun er en halv time om at grave rede, lægge æg og dække til, så det kan jeg meget let gå glip af. Det er helt i orden med mig, hvis de lige synes, de lige vil springe en sæson eller to over her, hvor de er på et nyt sted, men det ville da ærgre mig for vildt, hvis æggene ligger i æggehøjen og går til, fordi jeg ikke har opdaget dem. Derfor har jeg drysset lidt lyst fuglesand ud over æggehøjen, i det håb at jeg så kan se, om der er aktivitet.

 

Februar 2013

 

4. februar - alle varmelamper er tændt nu, og alle skildpadderne fik et bad i ca. 30 grader varmt vand i søndags. De blev i vandet meget længe, før de kravlede tilbage i deres skjul. Men nogle af dem er skam fremme nu og ligger og nyder det under lamperne. Nu venter jeg bare på, at de skal begynde at spise og komme godt igang, så nogle af hunnerne kan blive parret.

 

Januar 2013

 

14. januar - jeg har ikke fortalt om et eksperiment fra sidste sommer. Mine hanner, som har hvert deres anlæg på over en kvadratmeter, tager efterhånden en del plads op, så det ville jo være dejligt, hvis der kunne være to i hvert anlæg. Men det er lettere sagt end gjort, for selv om Terrapenehanner hver for sig er blide og fredelige, så kan selv Terminator godt pakke sammen - sammenlignet med - hvor rasende Terrapenehanner kan blive på hinanden. Erfaringerne her er, at nogle af hannerne er fine venner, spiser sammen og sover i samme skjul, mens andre opfører sig, som om de er parate til at slås til det sidste. Men en han, som ikke vil tolerere en bestemt han, godt kan blive fine venner med en helt anden han, så det gælder om at prøve sig lidt frem.

 

Mit sommereksperiment gik derfor ud på at finde ud at, om to fjentlige hanner kunne vænne sig til hinanden. I mit udendørsanlæg, hvor der er trådnet mellem dyrene, kan hannerne jo se hinanden, så jeg prøvede at placere fjentlige hanner som naboer, i det håb at de ville vænne sig til hinanden i løbet af sommeren. Det skete ikke. De var rasende og sloges så vedholdende gennem volierenettet, at jeg måtte sætte plader op imellem dem, så de ikke kunne se hinanden.

 

Min Majorhan kan ikke fordrage Triunguishannerne og Carolinahannerne og omvendt, og Carolinahannerne kan ikke enes, men Majorhannen kan sagtens tolerere en af Ornatahannerne. Min ene Triunguishan er infertil og har i årevis været venner med en lille Ornatahan, og jeg har spekuleret over, om de infertile hanner eller mindre parringslystne hanner måske var mindre hidsige end de andre, men det er der ikke noget, der tyder på her. To andre meget aktive og fertile hanner, en Triunguis og en Ornata, viste sig at kunne gå sammen uden de mindste problemer. Og to af mine Ornatahanner kan også sagtens enes, men møder nogen af dem den tredje han, ham som altid har været gode venner med en Triunguishan, så bliver der alvorlig ballade.

 

Min konklusion er, at det nærmest beror på rent held, hvilke hanner der kan være sammen. Noget tyder på, at hanner fra samme underart som regel ikke tolererer hinanden - men det står fast, at Terrapenehanner er individualister og åbenlyst selv har en mening om, hvem de kan li´.

 

13. januar - regnormefest, jeg nåede lige at grave regnorm, inden frosten satte ind. Alle små terrapener har fået skiftet bundlag og blev ikke "hys" over det, som de voksne gør.

Ornataunger fra 2011 og 2012

Til venstre Carolinaunge fra 2011 - til højre Triunguisunger fra 2012

 

 

Bundlaget hos de små er spagnummos. Der holder rigtig godt på fugten og har den fordel, at ungerne let kan få fat i det og vende sig, hvis de falder om på ryggen. Hos de etårige bruger jeg en blanding af kokusmuld og kokusbriketter, der også holder godt på fugten, men kan holdes en anelse mere tørt end hos de helt små. Skjulet er barkstykker.